Dagbog
Noas Dagbog

Noa er blevet parret med Vitus. Vi forventer hvalpe i slutningen af feb 2011

fre.d.11-2-11
TILLYKKE til Noa med de 3 år.
Det bliver fejret med ekstra lækkert hjemmelavet(kogt hjerter, kylling) mad til Noa.
Maden er også god for hendes drægtighed, hun er nu 43 dage henne, og har taget 1100 gr.på. Noa har det rigtig godt.
Hendes mave er ved at blive fin runde:) Vi glæder os meget til at de små hvalpe kommer:) Noa, hun er rigtig kær, og hun holder sig i nærheden af en, og er meget kælen. Hun sover inde hos Caroline om natten. Hun er stadig meget legesyg, især hvis hun hører et pivedyr, så kommer hun og stjæler det fra de andre hunde og fra hvalpene.

Fredag d.28 jan.2011
Noa er i dag blevet scannet, og vi kunne se de små baby vapser derinde. Så nu glæder vi os alle rigtig meget.
Noa er blevet hvalpeklippet, og badet så hun er rigtig fin i pelsen til fødslen. Hun har det rigtig godt, og hun får nu sin livretter, som er kogt kylling bla. med lidt ris, A38 og hvalpepate.

Tirsdag d.4 jan.2011
Noa hun har det rigtig godt, hun stortrives og hun er meget omsorgsfuld overfor lille Cocio, og livas små hvalpe. Hun nyder at sidde og se på de to tykke hvalpe, Lily og Lola. Noa hun glæder sig til at det bliver hendes tur til at blive hvalpe mor.

Noa er i dag onsdag d.29 december blevet parret med Vitus.
Vi forventer hvalpe i slut af feb./ start af marts 2011.
Vitus og Noa hyggede sig sammen d.29-30 dec. Vitus overnattede her:)


16 dec. 2010
Noa hun har mange titler i denne søde juletid, nu er hun blevet mormor for lille Lily og Lola. De nyfødte tæver er født af Liva, og Liva er Noas hvalp (c-kuldet)Lidt indviklet.
Noa hun har travlt fordi hun er blevet klar over at nu er R kuldet blevet så store, at nu synes hun at det er på tide, at opdrage dem lidt, så hun hopper ind i hvalpegården til dem og sitter sig i hjørnet og holder øjemed dem, gør de noget som hun ikke ønsker så er hun der med det samme, hun opfører sig som en børnehave pædagog. Mille hvalpenes mor, hun siger intet til det, for hun kender jo Noa og ved hvad hun står for! Noa hun hopper ikke derind når vi er i stuen, hun venter til der ikke er nogen. Så derfor sover hun i soveværelset og om dagen er hun for det meste inde hos Sebastian, vi synes jo ikke at hun skal have lov at være strid mod de søde små hvalpe.

17 nov.2010
Noa har i dag set sine hvalpebørnebørn. De er nemlig kommet ind i stuen. Noa hun kiggede nøje på de 6 små hvalpebasser.
Hvalpen Roberta ligner sin farmor op ad dage:)

30-10-2010
Noa er i dag blevet farmor for Milles og Christobals hvalpe (R-kuldet) Hun har ikke set hvalpene endnu.

efterår 2010.
Noa, hun har det fint. Hun er meget legesyg, og elsker sin pink uld hund som kan pive, den render hun rundt med og driller de andre hunde.

Sept.2010.
Noa fik så endnu en lille hanhvalp til sin flok. Cocio, han er sådan en lille gåpå mand så han er da ligeglad med om hun ikke lige gider ham, for han gider da godt hende.
Det tog ham ca. en mdr. at få Noa overtalt til, at give ham lidt omsorg og leg, så nu må han gerne putte sammen med hende i en af de runde læderkurve, det er meget sødt! hun leger også med ham!!

maj 2010.
Noa fik sig endnu en ny indkøbt han hvalp til sin flok. Hun tog pænt imod ham, men han interessere hende ikke meget. Simba manden kommer ikke tæt på Noa, for hun knurrer bare ad ham på afstand, så han holder sig til tante Liva og onkel Zappa:)

21 feb. 2010
Noa fødte 4 dejlige hvalpe (2.kuld)
Fødslen og opvækst af hvalpene gik som sædvanlig super godt. Noa hun er den perfekte moar.
Læs og se S-kuldets billdere, og dagbog..

Fredag d.12-2-2010
Noa kom igen ind på besøg hos de små Millevapser. Hun holder stadig blikket på hvalpene under hele opholdet. Når hvalpene kommer med små knirkelyde, så var lige før hun hoppede ind til dem. Vi blev nødt til, at tage Noa ud, fordi jeg tror næsten, at hun tror, at det er hendes hvalpe. Da Vic tog hende op, så brummede hun ligesom når hun er lidt utilfreds, så nu må hun vente med, at se hvalpe til, at hendes egne kommer til verden. Det er lidt sødt, at hun er sådan, så er jeg da sikker på, at hun ikke har glemt der, og at hun har sit moderinstinkt klar til næste uge.

I dag har Noa fødselsdag. (11-2-10)
Nu er der ca 10 dage tilbage af drægtigheden. vi kan begynde, at mærke de små hvalpe, som gemmer sig inde i den flotte runde mave. Hun har nu taget 1,5 kg på. og hun får ca.3-4 små måltider pr.dag.
Noa hun har været inde og set Milles hvalpe for første gang, det gik fint, hun var meget interesseret i dem, og hun holdt nøje øje med dem, hendes blik fulgte dem rundt i hvalpekassen. Mille tog det pænt og vidste, at vi passede på dem.

Noa er nu 50 dage henne i sin drægtighed.
hun sover inde hos seb om natten og om dagen er hun sammen med Zappa og Liva. Jeg er meget hos Mille og hvalpene inde på barselstuen, men noa hun har fået sig et lille hyggested lige udenfor, der kan hun ligge og slappe af i fred og ro fra de andre hunde, hvis hun vil. Det er også der hun får sin mad 3-4 gange om dagen. Hun er rigtig kær og hun ved godt at der er hvalpe inde hos Mille, selvom hun ikke har set dem, men jeg tror godt at hun kan huske eller genkende lydene og lugten af små babyvapser:-)

Nu er noa 4 uger hennei sin drægtighed, så nu er hun kommet med på Milles madhold og får nu ekstra god mad 3-4 gange daglig. Hun stortrives, og hygger sig rigtig meget indenfor, hun er stadig lidt med på en leg, hvis hendes lille Liva lokker med lidt spændende legetøj, eller et gnavebideben. noa elsker nemlig at ta bideben fra Liva og hoppe højt op med det, og lægge det der hvor lille Liva ikke kan nå det (sikke en drillepind hun er, og en lidt drillesyg mor hun er) Liva tager det pænt og render hen efter et andet, godt jeg har købt rigeligt ind ad dem Det varer nok ikke lang tid før, at Noamor ikke springer så let rundt, alt efter som hendes mave vokser, så kan hun lærer det!! hihi....

6 jan.10= Noas 2 uge i drægtighedsforløbet
Noa har det fint, hun er stadig meget på mht. Liva hun opdrager hende, og hun kan også finde på, at forsøge at opdrage på Mille, når der kommer gæster. Mille finder sig  ikke i det på samme måde som Liva. Liva underkaster sig med det samme. Mille brummer lidt og træder et skridt til side, Så Noa kan få lov at komme frem.
Noa gider heller ikke lege med de to små hunde (Zappa og Liva) så når de har deres daglige fangeleg, så lægger Noa sig op på sofaen og kigger på, og holder øje om alt nu går rigtig til, hun holder øje med sin hvalp. Noa er begyndt at sove lidt inde hos Caroline, der får hun mest fred og ro, Liva hun vil jo gerne lege og bider hende ofte i enten ørene eller der hvor hun nu kan komme til, for at få opmærksomhed. Noa får også lidt lækkert bla. i hendes tørfoder, så hendes små kommende hvalpe kan vokse sig store og stærke. Dog får hun ikke så store potioner, og heller ikke så mange måltider om dagen endnu, der går nok ca.2 uger så bliver det hendes tur til, at få mange små måltider. Jeg har ikke gjort op med mig selv endnu om jeg tager til scaning med Noa, får det kommer vist til, at gå ind i den tid, hvor Milles hvalpe er født, eller så er det lige op over, også kan jeg ikke tage afsted fra Mille eller de nyfødte. 
Men jeg skal nok skrive herinde på min side, når jeg kan mærke liv! Det bliver så spændende!!!!

onsdag d.30 dec.
Godt nytår til alle!
Noa er kommet ind til os igen, hun er ikke helt færdig med sin løbetid, og Zappa er stadig meget interesseret i hende, men vi synes, at det var synd for hende, at hun skulle være adskilt fra os, så hun har fået løbetidsbukser på, og trives ok med det. Zappa var kun interesseret i hende i 5-10 min. han var vildt glad og gøede af hende, men da hun ignorerede ham så mistede han hurtigt interessen, skønt!
Noa er glad og tilfreds!

Tirsdag d.22/23 dec.
Gik turen til Jabirs igen. Dejlige søde Birte og Jan!
I er så søde og det er så hyggeligt at komme hos jer, og alle de dejlige hunde! Jeg fik Caroline til, at tage nogle billeder, de vil blive lagt ind på siden senere. De er så skønne alle vovserne og de kommer alle glade hen til en, og de vil alle have vores opmærksomhed og det er så skønt. De er så flotte og vi nyder synet af dem. Det er verdens smukkeste og flotteste havaneser i verden, og de har det som prinser og prinsesser! Godt for dem, at de bor så langt fra mig, ellers havde jeg nok kommet rendende i tide og utide:-) Nu går der desværre lidt tid før turen går derover igen:-(pga.løbetiderne).
Noa hun blev parret med Gaucho, og det gik rigtig godt begge dage.Så nu glæder vi os rigtig meget til at de små hvalpe kommer til verden.

Mandag d.21 dec.09
Noa har i dag været hos dyrlæge Mads. Hun har fået taget en blodprøve, og den viste at hun skal parres i morgen. så i morgen går turen atter en gang over til Birte og Jan.
Sjovt nok, så falder mine besøg altid i samme mdr. og gerne med 3 ugers mellemrum. (da jeg fik Zappa hentede vi ham i starten af maj og Noa blev parret i slutningen, også kom turen til parringe af Mille i starten af dec, og nu er det så Noas tur lige før juleaften) I morgen bliver det en hektisk dag, først på hospitals kontrol besøg med Sebs arm, også går turen til jyllenad:-) Det er godt planlagt Noa, vi er glade for at det blev før juleaften.

torsdag d.10 dec.09
Zappa er begyndt at interessere sig meget for at lugte Noa bagi, så nu er Noa flyttet ind i samme afd. af huset som Mille, de bor og er nu i halvdelen af vores hus. De hygger sig i hinandens selskab. Det varer nok ikke længe før at Noa er i løbetid....

Noa vejer 5,3 kg (fredag d.23 okt.09) så hun vejer næsten det samme som før hun fik hvalpe.

Torsdag d.29 okt.09
Noa har fået sit legegen tilbage. Hun er vildt legesyg og henter alt legetøjet og rusker og leger med det. Hun leger hver morgen fangeleg med de andre hunde, hvor hun åbenbart er den som de skal fange, der er virkelig drøn på, det er bare med at blive stående der hvor man står eller sidder. hun elsker også at lege med Liva.
Hun passer stadig meget på Liva. Her til morgen kom naboen forbi os, med deres lille nye hundehvalp, (racen er en tysk hyrdehund) Noa forsvarede lille Liva og passede på at lille store (minnie er 8 uger, men på str. med vores Mille)  Minnie ikke kom for tæt på Liva, så Noa har stadig sit moderbeskytterindstink overfor sin hvalp. Noa havde også sit opdragelses gen fremme overfor Minnie, måske er det fordi vi har haft så mange hvalpe i pension her på det sidste.
Noa hun lægger sig de sjoveste steder. her til formiddag, kunne jeg pludselig ikke finde hende, jeg kaldte og ledte efter hende, men nej hun kom ikke frem. Jeg opgav, fordi jeg vidste at hun er her et sted. De andre hunde sover også på dette tidspunkt, som de plejer. alt her er ryddet op og alting står fint. Jeg skulle til at skrive lidt på min side, og ville så trække en spisestuestol ud, og sætte mig ned, DER LÅ NOA og sov Jeg var så tæt på at sætte mig på hende hihi...tænk at hun er kommet op på stolen, og stolen er trukket ind under bordet. Det eneste der kan få Noa frem fra stolen er, når Liva vågner, så render hun straks hen til hende, og løber med hende rundt i huset, og ud i haven. Noa er en god mor, hun den skønneste og sjoveste sorte hund vi har, hun finder på de mærkligste ting...Hendes personlighed er så stor, og det er rigtig dejligt at opleve og vi holder så meget af hende.

Noas gensyn med sine små hvalpe, som efterhånden er blevet store

Noa har haft fornøjelsen af, at have sin 1.fødte hvalp Oskar (Colombus) på ferie her. hun brugte de første 5min på at opdrage ham, da han ankom om lørdagen. Da det så var overstået, så passede og plejede hun ham som da han var helt lille. Hvis han bare sagde en lyd, så stod hun der med det samme uanset hvilken tidspunkt af døgnet det var (hun gør det samme overfor Liva, hun er en super god hundemor) . Hun sov inde ved siden af ham og Liva. Hvis en af de andre hunde kom for tæt på, eller de legede for voldsomt med ham eller Liva, så skælder hun de andre hunde ud, og vogter de små. Hun er en rigtig god hundemor, hun vil bare ikke lade dem drikke mælk hos sig, selvom de gerne vil, så sætter hun dem på plads, og de ved godt at de ikke må mere.

Den anden Oscar (Christobal) han fik samme tur i dag, da han kom. Han er lidt mere vild i det, så ham render hun også rundt efter, og holder øje med ham. Det er rigtig sødt at se, at hun stadig holder meget af sine hvalpe, og at de kender hende, og man kan se at de elsker  hende, og omvendt.

Trille (Carrie) var her, kort tid efter hun var rejst. Der var heller ingen tvivl om at de genkendte hinanden, og hun fik også lige lidt opdragelse og så var alt i den skønneste orden.

midt aug-midt sept 2009

Noa passer og plejer sine små hvalpe rigtig godt.
Hun bruger meget tid inde hos dem. Hun holder meget øje med dem, og sørger for, at de alle har det trygt og godt. Hvis der er en, som ikke kan finde en plads når de dier hos hende, så puffer hun den hen til en ledig pat.
De førdte 2 uger var hun kun væk fra hvalpene, når hun skulle ud og tisse. hun var meget sød og venlig overfor de andre hunde. De måtte gerne komme ind på barsels stuen og se hvalpene. Zappa fik lov til at sove ved siden af dem om natten, og han blev også hendes vagthund, når hun var en tur i haven, så holdt Zappa øje med de små imens:-)

Da hvalpene flyttede ind i stuen, efter d.3 uge. Så fik Noa lidt mere fri, til at løbe og lege med de andre, og hun nød at ligge lidt for sig selv. Men når hvalpene vågner, så kommer hun straks hen til dem og nusser og giver dem en tår mælk.
Hvalpene følger med os. Dvs at om dagen er de i en hvalpegård i stuen, hvor Noa kan komme og gå som hun har lyst til. Om natten er de i en hvalpegåård i mit soveværelse og der kan Noa også komme og gå som hun vil. De andre hunde er også sammen med os. Til daglig er hvalpene meget sammen med os (mennesker) og vi tager os meget af dem, ligesom vores andre hunde, så betyder de rigtig meget for os.

4 uger.
Hvalpene får nu opblødt tørfoder 2 gange dagligt. De drikker stadig meget mælk hos Noa. De startede med at få opblødt tørfoder da de var 3 uger 1 gang dagligt.
Hvalpene kommer dagligt ud i haven, og de kan godt lide at lege på græsset. Jeg træner allerede dem til at tisse udenfor, og det går ganske fint:-)


8 uger
Noas hvalpe rejser en for en. Noa har taget det pænt, jeg tror ikke hun har opdaget det helt endnu, da de er rejst en for en. Hun leger og passer godt på hvalpene som hun plejer. Hun sover ved siden af hvalpegården. der er stadig 3 hvalpe tilbage og Liva bliver her hos os, så hun har stadig en hvalp som hun kan lege og passe godt på fremover. Hun får også lov at passe Colombus/Oscar i uge 42, og christobal/Oscar slutningen af Nov. så det er dejligt at hun får dem at se igen. Vi vil også jævnligt holde C kulds hvalpetræf, og vi håber at i har tid og mulighed for at komme og hilse på os


9 uger
Nu er den sidste af Noas hvalpe rejst, på nær Liva som bliver boende her. Hun har taget det rigtig fint! og nu kan hun hygge sig med Liva og de andre hunde. Hun har passet og plejet dem super godt. Hun har opdraget dem og holdt nøje øje med dem hele tiden.
Jeg er spændt på at se hvad hun siger til at se dem igen. De kan helt sikkert kende og huske hinanden rigtig godt

onsdag d. 29 (dag 60)

kl. 12 tog jeg noa op i min seng, og lige pludselig kunne jeg mærke vandet gik.
Jeg tog hende og løftede hende forsigtigt ned i sin hvalpekasse, og kl 12.42 kom den første lille smukke han til verden. Sort m. hvide aftegninger:-) Noa var super dygtig og klarede det hele selv. Det var så fantastisk! og vi var så glade for at overvære det.

Hun passer og plejer de små hvalpe rigtig godt!
Noa har fået sin egen vægt tilbage og vejer igen 4,9 kg blot 12 dage efter fødslen.

tirsdag d. 28 juli (sen aften)

Noa havde intet spist hele dagen. Hun var nu mega tyk og havde taget 1600 gr. på..
Hun blev urolig kl.23 om aftenen, så jeg besluttede mig for, at noa og jeg skulle sove inde på barsels stuen. Hun pev og græd og kunne ikke finde sig til rette. vi fik vist ikke lukket et øje den nat.

Lørdag d.25 juli (dag 56) 8 uger henne

Nu nærmer vi os, og vi holder nøje øje med Noas hun har nu taget 1300 gram på.

Vi har lavet hvalpe hygge hjørner et i stuen og et inde på Victorias værelse, hun rejser nemlig på ferie, så vi låner det imens:-)
Noa er begyndt at vogte sine områder, så når lille Zappa kommer for tæt på, så knurre Noa og han holder pænt afstand. Han har meget respekt for hende, men så er det jo godt at han har Mille, hun er meget legesyg, så de leger og underholder hinanden.

Noa hviler sig meget, og vil gerne være tæt på os, hun kommer selv hen og lægger sig på ryggen, så vi kan se og mærke hvalpene rumstere rundt inde i hendes mave.
Det er så hyggeligt og mens vi nyder at føle dem, så tager Noa sig en lille lur:-)

mandag d.20 juli 09


Nu er hun rigtig tyk, og vi kan mærke hvalpene når vi lægger en hånd på hendes mave.

Noa har vænnet sig til sin hvalpe gård og sin fødekasse, hun går derind og sover efter behov.

Hun spiser ikke så meget i disse dage, er gået fra 4 måltider ned til 2



fredag d.10 juli 09

Nu er vi nået til dag 41. Noa har nu taget ca 700 gr. på:)
Noa har fået sit eget hjørne i stuen, hvor hvalpekassen og gården er sat op, hun kan selv gå derinde når hun trænger til fred og ro fra lille Zappa.
Hun spiser 4-5 gange dagligt(små potioner) og hun er ved at blive godt tyk, vi kan mærke de små hvalpe inde i hendes mave. Noa har det rigtig godt, hun er meget glad og følger os rundt i huset.

tirsdag d.30 juni 09

Vi har været til scaning med Noa, og hun venter hvalpe:-)

Vi så 3 hvalpe derinde i hendes lille mave, så nu glæder vi os rigtig meget....



Søndag d. 28 juni 09

Så er vi halv vejs i drægtigheden.
Noa er en rigtig kærlig og sød hund, hun følger os hele dagen.

Vi kan ikke rigtig se på hende at hun er drægtig, men på tirsdag skal hun til dyrlægen og scannes også bliver det spændende at se, om der gemmer sig noget derinde?


torsdag d.11 juni

Noa er blevet rigtig sød og kælen. Hun har nu altid været en SØD og kærlig hund. Men nu kommer hun selv hen til os, mange gange i løbet af dagen, og vil gerne nusses og kæles med. Hun nyder også at blive friseret. I dag vejer hun 5,1 kg og hun spiser godt. før i tiden gad hun ikke rigtig at blive kælet med, hun ville hellere lege, og hendes appetit har aldrig været særlig stor, så man kan jo sige, at tingene har ændret sig en smule, og det er vi jo alle rigtig glade for.

torsdag d. 4 juni

Noa har været hos dyrlægen, og fået sit årlige sundhedscheck. Noa vejer i dag 5,05 kg. Alt ser fint ud:-)

d.30-31 maj 2009

Vi fik taget blodprøven, og fik svar fra dyrlægen, og det var tid for parring idag, lørdag og søndag. Vi pakkede og bookede kro ophold, også kørte vi til Kennel Jabirs og fik Noa parret med el Sueno, både lørdag og søndag. Det gik rigtig godt og det var perfekt timet, så nu venter vi spændt:-)







Mandag d. 18 maj 09

Noa er kommet i løbetid igen. Jeg har bestilt tid hos dyrlægen, for at få taget blodprøver, så jeg kan få fastlagt hendes ægløsningsperiode. Hun vejer nu 4,85 kg.
vi fik taget test d.22-25-28
Vi var lidt for tidligt ude de første par gange, så vi fik en ny tid til lørdag d.30

Lørdag d.21-3-2009

Noa var til sin første udstilling i Strøby.
Hun fik en fin 2.plads:-)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

21.02 | 14:23

Hej Maria og Christopher.
Tak for de gode navne forslag, jeg vil tænke på dem, når jeg beslutter mig for hvem af de store stjerner som skal flytte ind hos os:)

...
21.02 | 14:13

Hej C.
Når nu du skriver ROCK-stjerner, tænker vi: Cobain, Ozzy, Hendrix, (Janis) Joplin, (Jim) Morrison :o)

...
17.02 | 19:58

Selv tak, Asti hun er bare så skøn og super smuk i farverne.
God weekend til jer alle.
Knus fra os

...
16.02 | 08:45

Tak for en dejlig dag Super gode billeder.
Kh fam Kreutzer

...
Du kan lide denne side